| |
Bøger - (Bogudgivelser - Anmeldelser)
07.2011
|
Knabstrupperhesten
-fra landbrugs- til ridehest
1940 – 1970
Dette er titlen på
en bog, som ventes udgivet op til jubilæumsskuerne.
Jeg har i hen ved
20 år arbejdet frem mod denne udgivelse, og det var derfor med
glæde, at jeg modtog meddelelse fra foreningens bestyrelse om, at
foreningen ville støtte bogen med en del af det, som det koster at
få den trykt. Det gør det muligt og realistisk at få udgivet bogen.
Til gengæld får
foreningens medlemmer en særpris på bogen i 2011 -
Første bog til kr. 100 + evt. forsendelse (én bog pr. medlemskab –
efterfølgende til fuld pris).
Fuld pris:350,- kr. + evt. forsendelse.
Jeg kommer til
knabstrupperarrangementet i Randers og muligt flere andre, og hvis
man forinden har sendt mig en mail, vil jeg have bogen klar.
Siden har jeg
besluttet, at medlemmerne i samme periode kan få en særpris på kr.
150,- (+ evt. forsendelse) hvis de køber både denne bog og den lille
bog ”Små plettede ponyer”, som jeg udgav sidste år (normalprisen for
”Små plettede ponyer” er kr. 75,- + evt. forsendelse).
|
Om bogen
Bogen handler om knabstrupperne på Sjælland i nævnte tidsrum. Der er
en del om knabstrupperstutteriet ”Egemosegård” ved Holbæk, noget om
Foreningen til Knabstrupperavlens Fremme i Holbæk Amt og foreningens
medlemmer, brugen af knabstrupperne, mekaniseringen, hingstelinierne
og ikke mindst en stambogsdel, hvor alle kendte dyr fra Sjælland i
denne periode er med. Det handler om 400 knabstruppere. Der er flere
hundrede fotos og illustrationer i bogen.
Denne periode er
utrolig spændende og fuldstændig epokegørende for både hesteavlen og
knabstrupperavlen. Alligevel er det ikke en periode, som vi kender
ret meget til – heller ikke knabstrupperavlen på det tidspunkt. Når
man taler om knabstrupperhestenes historie, handler det næsten altid
om de gamle historier fra racens tidlige tid på Knabstrup Gods.
At bogen kommer
netop i år, hvor Knabstrupperforeningen for Danmark har 40-års
jubilæum passer rigtig godt med, at vores forening blev startet op
på resterne af Foreningen til Knabstrupperavlens Fremme i Holbæk
Amt.
Bogen er på 268
sider i knap A-4 størrelse. Den er med hard-back og er garnhæftet.
Omslaget er mat-katcheret.
For de, som har
adgang til internettet kan projektet følges på hjemmesiden:
www.knabstrupper-bog.dk
Der er også anført
min mailadresse, så bogen kan bestilles.
Jeg kan også
kontaktes på tlf. 2143 8643 for bestilling (aften).
De bedste hilsner
Merete Norring |
|
05.2010 |
Små plettede ponyer -
er en ny lille bog (32 sider), som foreningens mangeårige
medlem, Merete Norring, har udgivet. Den blev præsenteret første gang
ved foreningens pointbedømmelse i Vestbirk.
Bogen, der er yderst letlæselig og rigt illustreret med billeder, giver
et indblik i, hvor noget af avlen af de plettede ponyer stammer fra, og
igennem tiden har udviklet sig i hhv. Holland, Tyskland, England og
Danmark.
Bogen er en guidebog for f.eks. nye avlere af knabstrupperponyer, og
indeholder blandt andet også oplysninger omkring farver og andre
praktiske oplysninger herunder fremvisninger: Vidste du f.eks. følgende
om hingste i Holland: ”Hingstekåringen afholdes i januar, og her
ID-kontrolleres hingsten, derpå er der veterinær kontrol, fremvisning
for hånd og endelig vises hingsten løs. De få hingste, som går gennem
dette nåleøje, skal i årene frem til de er 12 år stille hvert år. Først
derefter kan de kåres for livstid”? ...og så er det ikke engang sikkert
de bliver endeligt kåret, for undervejs skal deres afkom også bedømmes.
Så er det nok at foretrække den danske model, hvis man er hingsteholder!
Der findes andre små beretninger i bogen, som man ellers kun hører
gennem et utal af år inden for avlen. Merete skriver i et sprog, som
alle kan forstå - og så indeholder bogen også al information på engelsk.
Bogen må være et must for enhver knabstrupperavler, og vi glæder os til
at se mere fra Meretes hånd i fremtiden.
New book from Merete Norring about the ”Small spotted ponies”. The book
contains a lot of information about breeding of spotted ponies in
Netherland, Germany, Great Britain and Denmark. And it has been written
in both danish and english.
”A must have” for all Knabstrupperowners!
Se mere på/see more at: www.knabstrupper-bog.dk, hvor bogen også kan
bestilles.
|
Hestens eksteriør -
Vurdering af heste og ponyer
Ny bog af Jørgen Finderup og Jørgen Falk Rønne
Igennem hele bogen fokuseres der på funktion og holdbarhed, og bogen er
bygget op efter de systemer, der bedømmes efter til kåringer og dyrskuer
i Danmark.
Der fokuseres på, hvad man skal "kigge" efter, og hvordan det beskrives.
Emner som måling, fremvisning, avlsprincipper og avslværdiberegning
(indeks) behandles også.
Bogen giver et godt grundlag for øget forståelse af de resultater, man
præsenteres for i forbindelse med fremstilling af heste og ponyer til
kåringer og skuer. Den er også et godt grundlag for en eventuel
dommeruddannelse, eller hvis man blot ønsker at vide mere om emnet.
Jørgen Finderup kender vi gennem Knabstrupperforeningen som vores
mangeårige dommer og rådgiver. Han formår altid at få tingene sagt på en
måde, som ikk e fornærmer folk, og hvis, der er noget man ikke forstår,
kan man altid gå til Jørgen, og få en forklaring på, hvad det er
dommerteamet mener med beskrivelsen.
Bogen købes i Dansk Landbrugsrådgivnings Netbutik:
http://netbutikken.landscentret.dk
Pris kr. 239,-
|
05.2010
|
Den 1. november 2007 præsenterede forlaget Saxo et stort, rigt illustreret
kulturhistorisk værk , "Heste i Danmark", på Thorvaldsens Museum.
I bogen findes der bidrag fra to af Det kongelige Biblioteks forskere,
Anne Phaff Ussing og Jesper Düring Jørgensen. Anne Ussing har skrevet et
spændende kapitel om hestens farver og de genetiske lovmæssigheder bag
farvernes nedarvning, mens Jesper Düring Jørgensen sammen med ridemester
Bent Branderup har skrevet et kulturhistorisk bidrag om ridekunstens
udvikling og om ridebogen som genre. Maj-Brit Carter, vores egen
hestevisker, har bidraget med et afsnit der hedder "Hestevisker og
adfærdsterapi", Egon Fræhr om Danske heste, desuden bidrager Dyrlæge
Jens Svenningsen.
|
|
Så er den endelig kommet, Anne Phaff Ussings bog "Hestenes
Farver" . Og tro mig, det er guf for avlere og andre som
interesserer sig bare en smule for genetik og farveavl.
Kontakt Forlaget Nucleus, Lundingsgade 33, 8000 Århus, Tlf: 86 19 04 55,
for yderligere
oplysninger.
nucleus@nucleus.dk
- www.nucleus.dk
|
Knabstrupperen, en dansk hesterace
Forfatter: Bent Branderup
Forlag: Gyldendal
Oversat fra Tysk af Charlotte A. E. Glahn efter
Knabstrupper 1995
Endelig er der udkommet en bog der fortæller om
Knabstrupperens oprindelse i Danmark.
Den er absolut at anbefale for dem der er ejer af en Knabstrupper. og for dem
der har nogle papirer på hesten er det meget sjovt at kunne nikke genkendende
til de gamle hingste og hopper, der går igen i de papirer der bliver lavet på
vores heste i dag.
En ting jeg personligt er meget glad for. er alle de gamle malerier der er
blevet gengivet i bogen og som ikke er tilgængelige for det almindelige
publikum. (Billederne fra Knabstrupgård)
Avlsmålet bliver vi aldrig enige om! Men stod det til mig
var der heller ikke ponyer i Knabstrupperforeningen, men det er demokratiets
vilkår og vi skal være her alle sammen.
Lis Diemer
|
Carlas dag som kusk på Carlsberg
Forfatter: Ingrid Berner Larsen
En af de mange og spændende begivenheder, der finder sted ved Københavns
Kulturnat fredag den 13. oktober er tæt knyttet til Bryggeriet
Carlsbergs
velkendte stalde. På denne aften, hvor kulturnatsarrangementet starter
kl.
18.00, præsenteres børnebogen "Carlas dag som kusk på
Carlsberg", og
præsentationen foregår på det helt rigtige sted: I stalden på
Carlsberg.
"Carlas dag som kusk på Carlsberg" er blevet til via stor
velvilje fra
Carlsberg bryggeriets side. Den fortæller om den 10-årige Carla, der får
sit
unge livs hedeste drøm opfyldt: At blive kusk for en dag på Carlsberg.
Med
dejlige fotos og letforståelig tekst følges Carla fra morgenstunden i
stalden og hele den lange dag med oppudsning og soignering af de to
store
jyske heste, Otto og Hr. Nikolaj, inden de bliver spændt for ølvognen,
til
turen gennem København, og efter hjemkomsten til stalden, hvor hestene
vaskes, boksene renses og muges ud, der bliver strøet og fodret, og
endelig
bliver staldkatten Frk. Jensen fodret, til Carla får sin
farvel-sodavand og
tak for en herlig dag.
Bogen er fortalt og fotograferet af Ingrid Berner Larsen, der selv er
aktiv
kusk gennem 18 år. Hun har fire gange deltaget i DM for kørsel med
hest og
vogn med sølvmedalje som bedste resultat, og været aktiv kusk ved
hesteshowene ved Dyrskuet i Roskilde igennem 10 år. Tidligere har hun
begået
bogen "Det store stævne" (Forlaget Sesam), der netop
omhandler et kørestævne
i Dansk Køre Forbunds regie, en bog for de 10 til 14-årige, og hun er
på 5.
år medredaktør på bladet "Køresporten", der udgives af
DKF.
"Carlas dag som kusk på Carlsberg" er målrettet de 6 til 10-årige,
udgives
af Forlaget Pony og koster kr. 89,00.
Yderligere oplysninger fås hos Forlaget Pony
Mølleskovvej 125, 4370 St. Merløse Tlf. 5760 0431
|
Kender du til bogudgivelser eller vil du anbefale/anmelde
en bog, så
send et
par ord!
|
Tilbage toppen | |
|