EJERSKIFTE
Af juridiske
årsager er proceduren for ejerskifte i de senere år blevet
opstrammet.
Ejerskifte skal ske gennem Landscentret|Heste, Udkærsvej 15, Skejby,
8200 Århus N.
Har hesten pas, kan
ejerskifte ske ved indsendelse af originalt ejercertifikat med sælgers
underskrift.
Har hesten ikke pas,
skal en sælgererklæring, der kan downloades fra
www.lr.dk/heste/diverse/saelgererklaering.htm , underskrevet af
såvel sælger som køber indsendes vedlagt den originale stamtavle.
Et ejerskifte koster
kr. 160,- som vedlægges. I forbindelse med Knabstrupperforeningen for
Danmarks skuer er det muligt at få foretaget ejerskifte til reduceret
pris, hvis underskrevet ejercertifikat/sælgererklæring og gebyr
vedlægges anmeldelsen.
Det står naturligvis
en hesteejer frit for at undlade at ejerskifte hesten; men fra
foreningens side kan vi oplyse, at i f.eks. stambøger kommer den i
Hestedatabasen registrerede ejer til at stå – og det til trods for, at
den nye ejer evt. både har fremvist og betalt for kåringen!
Ena Sparre (11. august
2004) |