|
| |
Knabstruppere i Åmosen 2009
af Alice Elmerkjær
Foto: Sally Jacobsen |
 |
|
Når foråret endelig springer ud, solen titter frem fra en
skyfri himmel og man finder sig selv rendende rundt med lidt kuller i maven,
ja så er det med at komme ud og lufte det hvide skind og de sorte pletter! |
|
 |
|
Netop den 2. weekend i maj blev der åbnet op for de tunge
vinterdækkener, og pletter kom ud og så dagens lys. Fra Sjællands
yderpunkter kom kåde knabstruppere og deres tilsvarende ejere valfartende
til den lille og på kanten til ikke-eksisterende by, Brokøb. En samling af
huse der har valgt at trodse bylivets goder og i stedet foretrække de åbne
vidder, grønne marker og selvfølgelig mosen og åen med det opfindsomme navn
Åmose Å. |
 |
|
 |
Men hvad skal 15 gangere og 30 ryttersker i Brokøb, i Åmosen?
På trods af tidligere stenalderfund var der ikke tale om en arkæologisk
ekspedition, og ej heller de så omtalte odderekskrementer var baggrunden for
forsamlingen. De mange storsmilende vrinsk og glade udbrud vidner om en
gensynsglæde, der kun kan gøre en udenforstående endnu mere forvirret, for
hvad er nu det? Har de været her før? Ej nu skal vi vist have en forklaring! |
|
Sagen er den, at der trænes til det årlige show til Roskilde
Dyrskue. Et show, der hvert år bliver lagt masser af kræfter og kreativitet
i. Og som man siger, skal man som bekendt yde før man kan nyde. Ydet, er der
ingen tvivl om, at den brave besætning gør! For de har som sagt allerede
tidligere, i april måned holdt den første træningssamling, så den blege hud
er så småt begyndt at vende sig til både pollental og T-shirt med korte
ærmer. |
 |
|
 |
Nu er vi så i maj, 2.træningssamling, igen i Åmosen på
Grundmosegården hvor familien Elmerkjær holder til. Efter den værste
hønsesnak har lagt sig ved klargøringen af de ligeså vrinskende heste,
bliver opmærksomheden rettet ud mod en lille grusvej og nedad mod mosen. En
velkomst bliver givet fra husstandens hane Caruso, der lige skal informere
om, hvornår det er på tide at stå op! Nej her er ingen stres og jag, vi
bevæger os i ro og mag… ned på en stor grøn eng belagt med et fint tæppe af
sommergule mælkebøtter. Puh han har haft travlt med sådan at pynte op, ham
Poul Elmerkjær..! |
|
Træningen går i gang, hvor det set fra et svævefly nok mest
af alt ville ligne en gang smarties med damp. Men fra landjorden er det blot
et eksempel på knabstrupperen, når den er bedst; i spring, for vogn og for
sjov ser man igen hvordan den alsidige race glæder dens pårørende. |
 |
|
 |
Temaerne gennem de seneste år har været vidt omkring; hvor
der sidste år var orkere og sortelvere i manegen, bliver der til sommer
skiftet ud med en noget anderledes rolleliste. Med det gennemgående tema
”Knabstrupperen går til filmen” er det bare med at holde på hat og hvad man
ellers har! Vi taler action, glamour og shaken martini. Med emnet James Bond
i tankerne har de plettede spring – og dressurheste et hæsblæsende eventyr
at vise! Men det skal vise sig at blive endnu mere vildt! For med
miniaturerne og deres vovede vogne er der dømt rock’n’roll i bedste Grease
stil. Husker man ikke den dramatiske scene med bilvæddeløbet, skal minierne
nok sørge for, at den bliver indprentet i hukommelsen! |
|
Tilbage til træningssamlingen er der fuld aktivitet: spring
og dressur, tricks og kareter flyver om ørerne, og selvom en enkelt vælger
at flyve helt udover ørerne på sin ubevingede ganger, forløber dagen uden de
store scenarier. Lidt skal der dog være at tage med hjem, så en lille
dressuropvisning af Grundmosegårdens opstalder, Sofie Johansen med sin
4-årige knabstrupperhoppe Vanish, kunne man nyde sammen med en god
hindbærbrus. |
 |
|
 |
|
Efter en herlig dag, som åbenbart var lidt for solrig for
de fleste vedkommendes næser, er det på tide at vende den omtalte røde tud
hjemad. Alle håber nu, at der efter to træningssamlinger er styr på det der
skal styres, når det den d.25.maj gælder en fremvisning i Roskilde, hvor
hele plettøjet gerne skulle godkendes til den endelige finale til Roskilde
Dyrskue i begyndelsen af juni.
Med lidt rest af filmstjerne i håret og sved under armene kører de altså
hjem, ud af den lange grusvej, væk fra mosen, væk fra Brokøb, tilbage til
civilisationen og langsomt oplever man, at knabstrupperne fader ud og bliver
til en prik i horisonten. |
| |
|
