Knabstrupperforeningen for Danmark hjemmeside

PALAFREDUS- en hest som aldrig traver -

En ganger betød oprindelig en pasgænger. Et endnu ældre udtryk er palafredus. (Det samme ord findes på engelsk: palfrey.) En palafredus er en hest, som aldrig traver; den går i stedet pas eller en af de andre laterale* gangarter, f. eks. tölt. Palafredi blev tidligere benyttet til behagelig transport på steder, hvor der enten ikke var veje, eller hvor vejene ikke var tilstrækkelig gode, til at man kunne køre behageligt i hestevogn. Når ridderne var på vej fra sted til sted, havde de staldknægte til at føre deres store stridsheste. Selv red de så på en palafredus - en mindre og smallere hest med en "blød" gangart. Stridshesten skulle være stærk nok til at bære ikke bare rytteren iført rustning, men også sin egen rustning. Derfor var det store, brede heste, som ikke altid var behagelige at sidde på.

Palafredi blev også brugt til transport af damer, og af ældre mennesker eller bare personer, som normalt ikke red. Hvis en staldknægt, til hest eller gående, førte hesten ved tøjlen, behøvede "passageren" bare sidde og nyde turen. Det var dengang, man havde damesadler af en type, som nærmest var et stativ, hvor man sad fuldstændig sidelæns på hesten. På Det Kongelige Frederiksborgske Stutteri, som senere blev så berømt for sine flotte lette køreheste, avlede man i begyndelsen også palafredi. I stutteriets optegnelser er én af hingstene beskrevet som "den sorte engelske pasgænger". Pasgængerne blev efterhånden fortrængt af især spanske heste, som har en flot travbevægelse med højt løftede forben. Pasgængerne egnede sig ikke som paradekøreheste, og efterhånden, som landet blev udbygget med veje, var de ikke så nødvendige. De egnede sig heller ikke til den høje dressur, som var så moderne ved Europas hoffer i 1600- og 1700-tallet.

I Danmark kender vi i dag mest tölt og pasgang fra den islandske hest. I USA har man flere racer, som enten ikke traver, eller som har en eller to gangarter udover skridt, trav og galop. De fleste amerikanske "travheste", af racen Standardbred, er pasgængere. Af samme grund kaldes det ikke travløb, men harness race (seletøjsløb) i USA. Derudover har man flere showracer, som kan føre deres afstamning tilbage til tidligere tiders "plantageheste". Plantagehestene skulle føre plantageejeren behageligt og sikkert imellem rækkerne af bomuldsplanter, når han inspicerede sine marker, hvor slaverne arbejdede. Dertil behøvedes en hest, som havde en behagelig gangart og samtidig kunne vende på en tallerken. Pasgang er en ligeudrettet gangart, hvor hesten ikke har nemt ved at vende, så töltere var mest velegnede her. Hurtig tölt kaldes rack på amerikansk, mens langsom tölt kaldes running walk eller slow gait. Der er desuden en række mellemformer mellem pas og tölt, som alle har deres specielle navne. Den ideelle, store, töltende hest udviklede sig til den race, vi i dag kender som Tennessee Walking Horse, ofte forkortet til TWH. Den moderne showrace Saddlebred, forkortet SB, har enten tre, fire eller fem gangarter. Med showrace menes, at det ikke er en cowboyhest (stock horse), som egner sig til arbejde med kvæg.

På billedet ses en Tiger Horse i energisk skridttölt. Hesten er en krydsning mellem racerne
Appaloosa og Paso Fino. Hesten hedder Romeo og pigen Faustina.
(Foto: Victoria Varley)
TIGRE - The Tiger Horse Registry,
Victoria & Mark Varley (Founders/Owners),
Annandale's Tiger Horse Farm,
39 Crazy Rabbit Rd, Santa Fe,
NM 87505, USA .
Tel: (505)438-2827, Fax: (505)438-2828 http://www.tigrehorse.com

Amerikanerne har i nyere tid frembragt to helt nye hesteracer, som har laterale gangarter. Den ene af dem er Rocky Mountain Pony, som bruges til fritidsridning i terrænnet. Stamhingsten var en amerikansk "pastraver". Racen har desuden en af de sjældne farver, sølvtonet, som ellers mest kendes fra den islandske hest. En sølvtonet hest er en sort eller brun hest, som har hvid eller lys man og hale, sådan som vi ellers kun kender det fra røde heste. Man kan se på de sorte hår på benene, at den sølvtonede hest ikke er rød. Den anden nye race, Tiger Horse, er en tigret (dvs. spættet) hest. I avlen bruges tre typer af heste: 1) Appaloosa, som giver den spættede lød, 2) spanske heste, som giver et klassisk eksteriør, og 3) gaited breeds, dvs. racer med andre eller flere gangarter end skridt, trav og galop. Ordet gait betyder strengt taget bare gangart, men bruges nu ofte i betydningen "anderledes gangart". Gaited breed eller gaited horse er vanskeligt at oversætte til dansk, fordi ordet "gangartshest", som er den direkte betydning, i Danmark bruges om dressurheste med exceptionelt gode gangarter, vel at mærke de "almindelige" tre gangarter: skridt, trav og galop.

Skridt, trav og galop kaldes undertiden for "naturlige gangarter", mens pas og tölt kaldes "tillærte gangarter". Det bygger på en misforståelse. Oprindelig havde alle heste også lateral gang; men det er blevet avlet ud. Selv originalaraberen har haft en tölt-lignende gangart, som især blev benyttet, når der skulle rides over ujævnt terræn - det skånede hestens ben. At nogle ryttere og trænere (især i USA) benytter vægte på skoene, eller andre kunstgreb, til at fremelske eller fremhæve hestens laterale gangarter, er derimod både sørgeligt og unaturligt. Men det rokker ikke ved, at de laterale gangarter har været der fra hestens tilblivelse. Også krydsgalop, som er forbudt i dressurridning, hører hjemme i vilde og vildtlevende hestes bevægelsesmønster. Krydsgalop kaldes på engelsk rotary canter eller rotary gallop, alt efter hvor hurtig den er. Og netop den roterende bevægelse gør det nemmere for hesten at vende pludseligt eller uforudset i høj fart. I de høje klasser i ridebanespringning ser man ofte heste, som går krydsgalop gennem et galopspring eller to på vanskelige steder; og det er vel at mærke heste, som er i fuldstændig balance og i harmoni med rytteren, og som iøvrigt behersker flyvende galopchangementer. Også de store kattedyr går krydsgalop.

*) Lateral betyder samsidig, dvs. de to ben på samme side af hesten sættes til jorden samtidig (eller næsten samtidig). Tilsvarende er trav og galop diagonale gangarter, hvor forbenet på den ene side og bagbenet på den anden side sættes til jorden samtidig.